Fertilitet

Fertilitet
og akupunktur

Fertilitetsbehandling med akupunktur

Med akupunktur kan du styrke din fertilitet og dermed øge din chance for at blive gravid, uanset om du prøver på naturlig vis, eller er i anden fertilitetsbehandling, såsom IVF, kunstig befrugtning eller lignende.

Vores klinik i København er specialiseret i fertilitetsbehandlinger med akupunktur.

De sidste år har klinikken udviklet nye behandlingsteknikker til vores fertilitetsforløb hvilket har resulteret i en stigning i antallet af graviditeter hos vores klienter.

Klinikkens statistik

opdateret: fra januar 2019 til november 2021

Antal behandlingsforløb: 318
100%
Antal der er blevet gravide indenfor 3 måneder: 197
62%
Antal der er blevet gravide indenfor 6 måneder: 251
79%
Antallet af klienter der var i anden fertilitetsbehandling sideløbende med akupunkturforløb: 169
53%

*Statistikken her er ikke sat op som en videnskabelig undersøgelse, men udelukkende et udtryk for hvor stor en andel der er endt med at opnå graviditet i forbindelse med et fertilitetsforløb på klinikken.

Lidt over halvdelen af klienterne der har været hos os, var også i anden fertilitetsbehandling (IVF, insemination el lign.). Der er i statistikken således ikke skelnet imellem de øvrige behandlinger. 

Fertilitet

Hvordan foregår et fertilitetsforløb

Et fertilitetsforløb vil være forskellig, afhængigt af hvor du er i processen.

Er du i anden behandling

Er du eksempelvis i sideløbende behandling på en fertilitetsklinik, kan vi tilbyde specifikke behandlinger der følger og understøtter det forløb du er igang med, for at øge dine chancer for at opnå graviditet. 

Her planlægger vi behandlingerne fra måned til måned.

Fertilitetsforløb

Vores fertilitetsforløb derimod, er til dig der enten af ukendte årsager ikke kan blive gravid, eller til dig der har kendte specifikke udfordringer såsom PCO, PCOS, endometriose, stress, lav AMH, hormonelle ubalancer (udeblevne menstruationer etc) og lignende, hvor vi arbejder målrettet med disse udfordringer. 

Erfaringsmæssigt giver et forløb på 3 måneder os mulighed for at skabe nogle mere grundlæggende ændringer i forhold til at øge fertiliteten hos dig.

I et fertilitetsforløb vil du igennem 3 måneder få alle de behandlinger og konsultationer som der er nødvendige for lige præcis din situation.

Skulle du blive gravid inden de 3 måneder er gået, overgår behandlingerne til graviditetsstyrkende behandlinger.

Hvilken behandling skal jeg vælge

Uanset om du/I overvejer et fertilitetsforløb, eller om du blot vil supplere med akupunktur til din sideløbende behandling på fertilitetsklinik, skal du vælge en Fertilitetskonsultation + behandling første gang du kommer.

Hvor mange behandlinger

En cyklusrelateret basis behandling vil i gennemsnit indebære 5 behandlinger på en måned, hvor der ligger 1-2 behandlinger op til ægløsning, 1-2 under ægløsning og 1 efterfølgende behandling.

*Behandlingerne tilpasses dine specifikke udfordringer, og planlægges af din behandler.

Mød vores behandlere

Kommer du i fertilitetsbehandling på klinikken, kan du vælge enten Anna Sophie eller Nikolaj som din behandler.

Hvordan arbejder vi med fertilitet på klinikken?

Med akupunktur kan du støtte din krop og styrke din fertilitet,  og dermed øge dine chancer for at undfange.

Klinikken har udviklet 3 forskellige teknikker specifikt til fertilitetsforløb, samtidig med at vi også behandler de omkringliggende problematikker der kan kædes sammen med udfordringer ved at blive gravid.

Første metode er fra den vestlige akupunktur, hvor vi bruger punkterne lige over og omkring æggestokke og livmoder, for at lave en direkte påvirkning af muskler, blodkar og nerver. Denne stimuli af livmoder og æggestokke vil altid være en del af fertilitetsbehandlingen, men er specielt vigtig lige før, under og efter ægløsning. 

Anden metode er de centrale nervepunkter omkring rygsøjlen. Her igennem kan man stimulere de nerverødder der løber ud til de reproduktive organer hos både mænd og kvinder. 

Tredje metode er individuelle behandlingspunkter fra den klassiske akupunktur, der er sammensat ud fra den enkelte klients problemstilling. Her vil der være lagt vægt på at mindske de problemer vi ved kan have indflydelse på fertiliteten. Det kunne være stress, hormonel ubalance, stofskifteproblem eller andet. 

Klinikken har specialiseret sig i denne individualiserede kombinationsbehandling, som de sidste 3 år år har resulteret i at rigtigt mange i fertilitetsbehandling har opnået den ønskede graviditet. 

Erfaringer fra kunder

Nille
Nille
Læs mere
Jeg startede i behandling hos Nikolaj, fordi jeg i et halvt år havde forsøgt at blive gravid uden held. Jeg læste mig frem til at akupunktur skulle øge fertiliteten og jeg valgte By Nørgaard da de havde fået gode anmeldelser. Efter kun 3 behandlinger i samme cyklus, blev jeg gravid! Jeg er overbevist om at behandlingerne har hjulpet mig til at opnå graviditet. Jeg kan klart anbefale fertilitets behandlinger hos Nikolaj.
Gitte
Gitte
Læs mere
Jeg gik hos By Nørgaard i håb om at få en mere afslappet tilgang til graviditet, da mit brændende ønske om at blive gravid kunne dræne mere end det gavnede. Jeg gik hos Nikolaj som var med til at gøre mig så afslappet og ikke føle mig forkert. Efter 3 behandlinger, stod jeg med en positiv graviditetstest efter min kæreste og jeg havde forsøgt i et år.
Anonym
Anonym
Læs mere
I maj måned gik jeg til fertilitetsbehandling hos jer ifb. jeg var i anden fertilitetsbehandling. Jeg vil bare fortælle at jeg blev gravid og er nu næsten 16 uger henne. Jeg tror meget på at akupunkturen jeg fik, var med til at hjælpe min krop til at blive gravid, og vil derfor bare sige stort tak!
Tidligere
Næste

akupunktur og IVF

Akupunktur kan øge chancerne for graviditet i forbindelse med IVF-behandling..[]

Akupunktur kan være et effektivt supplement til  insemination og IVF-behandling, hvor chancen for en succesfuld behandling øges væsentligt. 

Ved IVF-behandling bør man få akupunktur løbende under nedreguleringen samt hormonstimuleringen, lige inden samt efter ægget lægges op. 

Samme princip gælder ved insemination, hvor et forløb starter 4-6 uger før ægløsning, og så gives behandlingen så tæt på ægløsningen som muligt + 5-7 dage efter inseminationen.

Undersøgelser om akupunktur

60% ØGET CHANCE VED BEHANDLING MED AKUPUNKTUR

Et studie af 160 kvinder i Tyskland blev i 2002 publiceret i magasinet ”Fertility and sterility”. Undersøgelsen viste at akupunktur øgede chancen for at blive gravid via IVF behandling betydeligt.

De 160 kvinder blev delt i 2 grupper af 80 personer i hver gruppe. Den ene gruppe fik normal IVF behandling og ikke andet. I denne gruppe blev 21 ud af de 80 kvinder gravide som følge af behandlingen.

Den anden gruppe fik akupunktur behandling lige før og lige efter IVF behandlingen. I denne gruppe blev 34 ud af de 80 deltagere gravide. Forsøget viste altså at akupunktur øgede chancen for graviditet med 60 % .

Undersøgelsen her er lavet i forbindelse med IVF behandling, men effekten af akupunktur er ligeså effektiv i forbindelse med andre typer af behandling, eller hvis man forsøger at opnå graviditet af naturlig vej.

Kvinder og fertilitet

Akupunktur kan øge blodgennemstrømning til livmoderen og skabe balance i hormonerne, hvilket optimere...[]

Akupunktur kan øge blodgennemstrømning, samt stimulere nerverne til underlivet – altså livmoder, æggeleder og æggestokke. Dette er bl.a. vigtig for at æggene udvikles ordentligt og for at slimhinden i livmoderen opnår den tykkelse som bevirker, at det befrugtede æg har mulighed for at sætte sig sikkert fast.

Akupunktur kan samtidig behandle nogen af de årsager det kan nedsætte fertiliteten, som f.eks. hormonelle ubalancer, muskelspændinger, stress, vulvodyni, pcos eller andet.

Dette er uanset om I er i et forløb med IVF, insemination eller prøver på naturlig vis.

Mænd og fertilitet

Akupunktur kan have en gavnlig effekt på mænd, i forhold til mængden samt kvaliteten af sædcellerne.

Akupunktur er ikke kun forbeholdt kvinderne. En række pilotundersøgelser viste store ændringer i mænds sædkvalitet når de bliver påvirket af akupunktur.

Her på klinikken er vores erfaringer at de mænd vi har haft i et forløb, ikke kun har forbedret kvaliteten af sædcellerne, men også øget mængden af disse til næsten det dobbelte.

Således kan akupunktur altså også have en gavnlig effekt på mændende, i jeres forløb mod at blive gravide.

 

Forstyrrelsr i cyklus

En regelmæssig menstruationscyklus med kønshormonerne i balance, er en af de basis funktioner der helst skal være på plads, når man ønsker at opnå graviditet. 

Årsagerne til at en cyklus bliver ustabil, kan være mange, men i de fleste tilfælde skyldes det de hormoner der er til stede i kroppen, eller måske lige så meget de hormoner der burde være tilstede, men ikke er det.

De cyklusstyrende hormoner kan komme ud af balance ved følgende tilstande:

Hormontilskud

Når kroppen modtager hormoner udefra, vil den ofte nedsætte egenproduktionen af lignende hormoner. Så når man tager hormontilskud stopper kroppen med at producere østrogen og progesteron. Når man som kvinde så ligger pillerne fra sig igen, så er kroppen heldigvis så klog at den ofte finder tilbage til en stabil cyklus i løbet af 6 måneder.  Indimellem ser vi så at det ikke sker alligevel, og enten kan kroppen slet ikke komme i gang med at producere hormonerne igen, eller også kan den ikke finde den rette balance, så cyklus bliver ustabil. 

Abort

Da man ikke ammer efter en abort, vil cyklus normalt vende tilbage efter 4-6 uger, og når den ikke gør det, er det ofte fordi ”hormonuret” der styre din cyklus har svært ved at finde takten igen. I forbindelse med vi hjælper uret med at finde takten igen, skal man være opmærksom på om der er psykiske faktorer der spiller ind. En abort kan af gode grunde godt være en traumatisk oplevelse. 

Stress

Når kroppen har brug for at yde mere, eller være ekstra på vagt, vil den øge udskillelsen af stresshormoner som kortisol. Har man brug for kortisol i forhøjet grad over en længere periode, vil hormonet samtidig sætte cyklus i stå, eller påvirke den så meget at den bliver ustabil. Så selvom det er ubalancen i kønshormonerne der giver den forstyrrede cyklus, er det ikke altid dem der er årsagen til problemet. 

Fødsel

Efter en fødsel, skal hormonuret der styrer cyklus, finde tilbage til den normale rytme igen, og da amning påvirker hormonbalance, vil det for nogen først ske når denne stopper. Selv efter amning er stoppet, er det ikke altid cyklus starter af sig selv, og det kan være nødvendigt med hjælp til at få kickstartet cyklus igen. 

Lav fedtprocent

Østrogen oplagres i fedtcellerne, og når fedtprocenten bliver for lav, vil hypofysen stoppe med at fortælle vores æggestokke de skal producere de hormoner der styre vores cyklus. Da der kræves et minimum af fedt for at gennemføre en graviditet, giver det mening når kroppen selv finder ud af at lukke ned for denne funktion ved for lav fedtprocent. Ofte vil en fedprocent under 17 give problemer med udebleven menstruation.  

Høj fedtprocent 

En høj fedtprocent, vil ofte resultere i hyppigere og kraftigere menstruationer, grundet den øgede oplagring af østrogener i fedtvævet. 

Pcos

Som viser sig ved for høj produktion af mandligt kønshormon, og derfor skubber den optimale balance mellem hormonerne ud af kurs. Cyklus kan derfor af samme årsag blive uregelmæssig. 

Endometriose, stofskifteproblemer og  andre sygdomme

Balancen af de cyklusstyrende kønshormoner, er en følsom størrelse og kan være påvirket af forskellige sygdomme. Det er derfor vigtigt i balanceringen af hormonerne, at man tager højde for hvilket ubalancer de enkelte tilstande skaber. Har man mulighed for at mindske den negative effekt fra en sygdomstilstand, vil dette naturligvis være første prioritet. 

Årsager til nedsat fertilitet

Udover uregelmæssigheder i ens cyklus, kan mange andre ting påvirke fertiliteten.

  • Stress
  • Nedsat blodomløb
  • Alder
  • Mangel på vitaminer, mineraler, fedtsyrer og aminosyrer
  • Livsstil, herunder rygning, alkohol, kost, motion mv.
  • Underlivssygdomme, herunder Endometriose, klamydia, infektioner etc.
  • Nedsat sædkvalitet

Praktisk information

Behandlingen kan princippet startes når som helst i forløbet. Optimalt set, er det bedst at starte 2-3 uger før ægløsning, ægoplægning eller insemination.

Men du kan sagtens drage fordel af at modtage akupunktur, også selvom du ikke lige rammer 2-3 uger før.

Ønsker du at gøre din krop klar til fødslen? 

Er du tæt på terminsdato eller gået over tid, og ønsker ikke en medicinsk igangsættelse? 

Læs mere om vores fødselsforberedende behandlinger her.

Under en graviditet gennemgår din krop mange fysiske forandringer og er udsat for store hormonelle påvirkninger.

Akupunktur er en behandlingsform som både er total harmløs i forholdet til mor og barn, men samtidig er effektiv til at behandle mange af de udfordringer man møder under graviditeten.

Læs mere her.

Du kan få tilskud til dine behandlinger hvis du er medlem af Sygesikringen Danmark.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk